Gode ølråd

10 October 2005

Home
Ølsmagning
Referenceliste
Gode ølråd
Nikoline nyt 101005
Kontakt

 

Hvad er godt øl ?

For de fleste danskere er ”en god øl” synonymt med den klassiske danske standardpilsner. Men rent faktisk er pilsneren kun én blandt over 50 forskellige typer af øl og de danske pilsnere befinder sig langt tilbage i feltet, når det kommer til smagsindtryk og variation.

Godt øl er brygget med sjæl og med de rigtige råvarer – malt, gær, humle og vand – og rigeligt af de tre første. Det er håndbrygget øl med sans for kvalitet og det må gerne koste lidt mere end 5 kroner.

Opbevaring af dit øl !

Der er gennem tiderne lavet mange videnskabelige forsøg og betragtninger på hvordan den kræsne ølforbruger opbevarer sit øl.

Den bedste og mest velafprøvede metode er at opbevare de ædle flasker i kælderen, hvor både temperatur og lysforhold er mest ideelle. Hvis du ikke har en kælder er det meget vigtigt, at du opbevarer dit øl i mørke og uden direkte sollys ligesom temperaturen helst skal være konstant.

- øl skal opbevares mørkt og ved konstant temperatur
- undgå direkte sollys, da det kan skade dit øl
- øl med gær i flasken skal opbevares stående

Nyd din øl !

Nydelsen af godt øl kan deles op i flere trin :

• Udseende (skum, bobler, farve)
• Duft (humle, malt, hønsegård, sure sokker)
• Den første slurk (hvad fik vi lige før ?)
• Den femte slurk (nu har vi vænnet os til smagen)
• Det generelle indtryk

Jeg giver normalt fra 0 til 1 point for hvert trin og ender med maksimal vurdering på 5 point. Dette pointsystem (eller et andet efter behov) kan bruges på skemaet på midtersiderne til en vurdering af de enkelte øl. Der er ikke nogen facitliste – men udfyld for din egen skyld, så du ved, hvor dine præferencer er.

Du kan selvfølgelig også anvende den kendte 13-skala, men det giver ikke så mange niveauer at vælge imellem eller du kan lave din helt egen skala.

Serveringstemperatur :
 

Et emne, der til stadighed optager ølnydere og modsat den generelle opfattelse skal de forskellige øltyper nydes ved forskellige temperaturer. Ikke blot ved en alt for kold standardtemperatur på 5 grader. HUSK: Server heller dit øl lidt for varmt end for koldt (jo koldere jo færre smagsnuancer)

• Pilsner, hvedeøl – serveringstemperatur på 7-9 grader
• Engelske ales, mikrobrews, biere de garde, ”guldøl” – serveringstemperatur 8-11 grader
• Porter, munkeøl, trappistøl – serveringstemperatur på 12-14 grader

Hvis dit øl er opbevaret ved f.eks. ved stuetemperatur skal du som tommelfingerregel opbevare dit øl i køleskabet 1 time for at halvere serveringstemperaturen. Det betyder, at skal øllen serves ved ca. 12 grader skal det have en 1 time og skal serveringstemperaturen være 5-6 grader kræver det 2 timer.

En god tommelfingerregel er, at en god øl skal serveres ved en temperatur svarende til alkoholstyrken plus 3. Ønsker du en mere ølnørdet version så klik ind på http://www.belgiskbryg.dk/beernerd.asp.  

Et par eksempler :

Carlsberg Pilsner 4,6% skal serveres ved ca. 8 grader og Chimay Bleu 9,0% skal serveres ved ca. 12 grader.

Hvordan smager man på øl !

1. Sæt øllet i centrum. Sluk for dit TV, slap af og koncentrer dig om øllet.
2. Vælg den rigtige serveringstemperatur.
3. Vælg det rigtige glas. Der skal være plads til næsen og det skal være helt rent, ellers forsvinder skummet med det samme.
4. Hæld op. Hold glasset lidt skråt og hæld 2/3 af øllet op og ret derefter glasset op for at danne en passende mængde skum. HUSK, det bør ikke nødvendigt at hælde øllen voldsomt op for at få skum.
5. Lugt, smag, føl, lyt - vurder øllet. Hvad er din mening ?
6. Eksamen – bestod du ? Du er den eneste, der kan svare for vi kan drøfte kvalitet men ikke smag, da smag og behag er forskellig, så der er ikke nogen facitliste eller nogen ”verdens bedste øl”, udover den du selv vælger ! Har du fået skærpet din interesse for godt øl er målet vel nået.
 

 

Home | Ølsmagning | Referenceliste | Gode ølråd | Nikoline nyt 101005 | Kontakt

Denne side er opdateret den 27 June 2004